Blog Image

Binderup Aa

Velkommen til bloggen for LBAa's medlemmer

Tilbage til hjemmesiden

Fælles fiskedag i pragtfuldt sensommervejr

Nyt ved åen Posted on Sun, September 02, 2018 11:30:25

Havørrederne var ikke særligt bidelystne ved foreningernes fælles fiskedag på årets første efterårsdag, lørdag 1. september, men til gengæld viste vejret sig fra sin bedste side med næsten ingen vind, høj sol og en smuk solnedgang over åen.
Der kom dog fisk på land, og 1. og 2. præmie gik til henholdsvis Peter Bjerregaard (th.) for en havørred på 53 cm. og Claus Villadsen (tv.) for en havørred på 51 cm. Jens P., der ikke er med på billedet, tog 3. præmien for en havørred på 41 cm., som han genudsatte.



Åen er gået i selvsving

Nyt ved åen Posted on Wed, October 07, 2015 10:04:47

Så skete det uundgåelige. Naturen går sine egne veje og vand finder sin egen vej.
Det betyder så at der nu forsvinder nogle gode sving fra 53 hytten ud mod fjorden. I stedet får vi så midlertidigt en lille ø, hvor der gik et par heste og græssede forleden.med venlig hilsen
Hans Jørgen Jensen



Pokkers også!

Nyt ved åen Posted on Tue, September 22, 2015 00:02:26

I formiddags gik jeg en tur med spinnestangen på vestsiden af åen fra Åkroghytten til 1953-hytten.

Der var rigtig meget vand og sumpet dynd på bredden, så det var svært at gå, og et eller andet sted på strækningen har jeg tabt mit teleskopiske ABU-fangstnet. Det kan kendes på, at der sidder det halve af en magnetlås i toppen (den anden halvdel sidder på ryggen af min jakke) samt en hjemmelavet fiskegalge af stål.

Jeg var ude at lede efter det igen i eftermiddags, men desværre uden resultat. Hvis én af jer finder det, så send mig venligst en besked på 4046 6309.

Venlig hilsen
Bo Mortensen



Den første fiskedag

Nyt ved åen Posted on Tue, July 14, 2015 14:38:53

I lørdags, d. 11/7, skulle min fiskemakker Jørn og jeg for første gang afprøve vores nyerhvervede LBAA-medlemskab, selv om vejret måske var rigelig varmt og stille.

Vi parkerede ved Åkrog-hytten og fik hilst på 3 af klubbens yngre medlemmer, inden vi gik nedstrøms med fluestængerne.

Efter et par timer uden bid var det blevet frokosttid, og da vi nåede hytten, mødte vi flere lystfiskere, og vi fik fremvist et par flotte sølvblanke havørreder på 60-70 cm, der vistnok var fanget på spin længere opstrøms. Da frokosten var overstået, kørte vi op til hytten ved den gamle banesti og fiskede der nogle timer – stadig uden bid.

Jeg skriver dette indlæg blot for at sige tak for den meget venlige og imødekommende modtagelse vi fik af de klubkammerater, som vi mødte i dagens løb. Det var en meget positiv oplevelse, og selv om vi ikke fangede noget, så skal fiskene jo nok bide på en anden gang…smiley

Bo Mortensen

PS: Med til den venlige modtagelse hører også, at Hans Jørgen Jensen, som jeg kender fra seminariet i vores ungdom, forærede mig en dobbelt flueæske med ca. 50 blandede fluer med ordene “Velkommen i foreningen, det her er en velkomstgave!”



Åen løber sammen

Nyt ved åen Posted on Thu, June 04, 2015 19:26:04

Jeg henviste til Marks billede. Det er så lige her. Der ryger jo desværre nok lige 4 sving, men det er naturens gang.
mvh
Hans Jørgen



Arbejdsdag ved Pandum:

Nyt ved åen Posted on Mon, June 01, 2015 15:12:28

11 medlemmer var mødt op til arbejdsdagen lørdag den 30. maj. Vi fik gjort rent i hytten og langs åen blev der udbedret spange og klippet grene og græs. Der er nu fine forhold på stykket, hvor bækørrederne og majfluerne venter på lidt sommervejr. Gå ikke glip af en aftentur til denne fine strækning af Binderup Å.
Vi fik også sat skilt op ved Vasegaard (Byrstedvej 77), så det er nemmere at finde markvejen ud til P-pladsen og hytten, når man har passeret driftsbygninger.
Dagen sluttede med rundvisning og opsætning af LBAa-skilte på vores kommende fiskevand ved Pandum Bro. Vi fandt flere antikke skilte fra dengang, Ørreden lejede et af stykkerne.

Fusionen med Titan er meget snart på plads, og så bliver fiskeriet givet frit for LBAa-medlemmer. Der kommer en mail med info og kort over fiskevandet, når alt er klar.
Uffe Westerberg, bestyrelsen



Bækørreder 18. maj

Nyt ved åen Posted on Tue, May 19, 2015 10:51:10

Jeg var en smut oppe på stykket overfor dambruget i går aftes. Den hårde vind gjorde det lidt svært at styre fluen på klasse 3/4 stangen, men det lykkes da at overliste en håndfuld bækørreder. De var ikke så store, max 25 cm, men det var sjovt nok.



Bloggen:

Nyt ved åen Posted on Wed, April 01, 2015 14:34:22

Der er link til bloggen fra lbaa.dk
Adressen er http://binderup.lbaa.dk/#home
Venlig hilsen,
Uffe Westerberg



Next »